Køb en flot gæstebog

Køb en flot gæstebog, så har du et evigt minde fra dit bryllup. Når man skal giftes, gælder det om at samle så mange minder fra brylluppet som muligt. Langt de fleste brudepar, lader en bryllupsfotograf stå for de fysiske minder, men en personlig hilsen fra sin mor, søster, svigermor og alle de øvrige bryllupsgæster, samlet i en smuk gæstebog, vil også blive et unikt minde fra jeres bryllup.

Detaljerne i din gæstebog

Uanset hvilken facon, udformning eller dekoration du vælger til din gæstebog er det selvfølgelig vigtigt at sørge for det helt rigtige skriveredskab til bryllupsgæsterne. Man kan vælge at lade bryllupsgæsterne skrive med guld, sort eller én af regnbuensfarver i gæstebogen. Sørg blot for at farven er mørk nok til at skriften i gæstebogen kan læses. Sørg også for at have mindst et ekstra skriveredskab parat, såfremt den første skulle gå i stykker, eller ved et tilfælde, havne i en lomme.

Ideer til Gør-det-selv gæstebøger

Det er ikke svært at designe sin helt egen hjemmelavede gæstebog. Det eneste du skal bruge er en bog med hvide sider og hårdt omslag. Bogens omslag kan betrækkes med stof efter eget valg. Er man ikke den store syerske, kan stoffet let limes på en gæstebog med et hårdt, jævnt omslag. Man kan også vælge at bruge klar, selvklæbende plast. Inden den selvklæbende plast klæbes på gæstebogen, kan man forsigtigt klistre billeder, snor, servietter, tørrede blomster mv. på bogens omslag, efterfulgt af den selvklæbende plast. Med lidt fantasi er mulighederne mange og det behøver ikke at koste en formue at lave sin helt egen personlige gør-det-selv gæstebog. OBS! Sørg for at laget under den selvklæbende plast er nogenlunde jævn, den største udfordring er at undgå luftbobler.